Er jeg ved at blive vanvittig?

Ja den følelse får jeg indimellem…

De der børn, de er det bedste jeg har i mit liv. Jeg elsker at være deres mor. De er små juveler, og de skinner på hver deres måde. Men indimellem driver de mig altså til vanvid! Det er som om det kan mærke, de dage hvor jeg ikke har det største overskud. Det netop de dage hvor de skal udfordre hinanden helt vildt (måske de ikke er anderledes andre dage… Men disse dage er det tydligt). Det er også disse dage hvor de prøver at prøver grænser, er på tværs og ikke høre efter et eneste ord jeg siger… (men igen måske jeg bare er mere modtagelig disse dage…)

Det er i de øjeblikke jeg tager mig en kop kaffe… I guder hvad skulle jeg gøre uden kaffe…

Men det handler om at tælle til 10. Nogle gange føler jeg at jeg skal tælle til 1000 før der sker noget. Jeg tænker det er ganske normalt at søskende er efter hinanden. Her i huset er der jo så bare 4 børn, og de er højlydte siger jeg bare 😛

Jeg har efterhånden lært at filtrere de “værste” lyde ude. Frida har f.eks. den her lyd hun laver når hun leger med sin bamse Theo.. Den har jeg efterhånden hørt nok til, jeg ikke lægger mærke til den mere. Andre der også har det filter?  Men der er de lyde, man reagere på med det samme. KATASTROFE lydene -Altså man er ikke i tvivl når de kommer. Så må mor til undsætning… og jeg kommer ASAP.

Derefter Kaffe 😛

Jeg er som sagt ved at uddanne mig til pædagog. Jeg ser det ikke som et arbejde, men mere som noget jeg er drevet af. Jeg har de sidste år arbejdet på et bosted for voksne mennesker med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det er dette fagområde jeg brænder for. Jeg har været ude i min første praktik på seminariet. Det var 7 uger i Børnehave. Det var en skøn børnehave, dejlige børn og gode kollegaer. Når det så er sagt, så blev jeg bekræftet i at jeg IKKE skal arbejde med  børnehave børn. Jeg tror i grunden mest det er fordi jeg selv har små børn hjemme. Jeg følte ikke jeg havde overskud til mine egne børn når jeg kom hjem fra børnehaven. Jeg havde det skidt i den periode med at jeg ikke følte overskuddet var der til mine børn. Det er ikke mine børn der har valgt at jeg skulle læse, det er mig… Så jeg havde det svært ved at mit valg påvirkede dem.

Igen Kaffe… Det blev der drukket en del af i denne periode…

Men når alt kommer til alt, så er der jo ikke noget jeg heller vil, end at være deres mor <3

Det kram de små arme, den hengivenhed og kærlighed de små mennesker viser, er det jeg lever og ånder for…

Jeg vil påstå at inden jeg fik børn, troede jeg at jeg viste hvad kærlighed var… Jeg tog fejl…

Aldrig har jeg følt så meget kærlighed til noget, som til mine børn.

-og aldrig har jeg drukket så meget kaffe, eller været så træt, men de er det hele værd!

  – Elsker jer Unger –